Ankomst - aldrig helt efter bogen

Cairo overrasker mig endnu engang. Og påvirker indirekte mere og mere. Efter 3 mdr. i byen i 2011 burde jeg have indset, at jeg nok var blevet påvirket en smule. Det handler om planlægning. Eller manglen på samme. Jeg ventede af flere grunde [eller måske bare dårlige undskyldninger] med at booke overnatning til dagen før afgang. Flere venner havde tilbudt sofa. Og min danske baggrund eller mentalitet eller måske bare min anderledeshed fra egyptiske normer gør mig fortsat overrasket over, hvordan alting bare fixer sig løbende, når man er i Cairo. Jeg nåede lige at få en sms fra engelske Lizz i lufthavnen på min danske mobil om hendes adresse og fri afbenyttelse af sofa. Super. Ankomst i lufthavnen: Ser egyptisk kvinde og forhører mig lige om vi skal dele taxa ind til byen - orker ikke det taxashow i ankomsthallen med mænd, der flokkes om en og kamp om prisen. Og rent sikkerhedsmæssigt ville det bare være en fordel. Men hun tilbyder da som det naturligste i verden at køre mig, da hun skal næsten samme vej. Og ikke om hun vil have penge - bliver helt flov, da jeg tilbyder det. Så Mohammed, hendes brors ven, står klar med bilen og hjælper gevaldigt med at få mig helt til dørs (spørger lokale løbende om vej) hos Lizz i bydelen Dokki, der står klar med åbne arme og en sofa al den tid jeg har brug for. Vil ikke være overrasket over folks gæstfrihed mere, særligt ikke fra egyptere. For det ligger bare i deres mentalitet at hjælpe andre, heldigvis. Men vil blot fortsat være taknemmelig for den og forhåbentligt kunne give igen løbende. Jeg tror det her tegner godt.

Idealistens spæde forsøg på blogtvang.. om magelighed. Tanker før afgang.

[Tanker fra DK, sendt i Cairo] Jeg er magelig. Og har tvunget mig selv ud i en situation, hvor jeg kan tillade mig at være knap så magelig. Pt. går tankerne i et vacuum på vej til udlandet, og jeg forsøger febrilsk at finde mening i det hele. Eller. Jeg har fundet meningen. Jeg har bare svært ved at kommunikere den ud til folk. Men det kommer nok. Magelighed er at vide, hvad man står op til. Den står på eventyr nu. Jeg har tvunget mig ud af mageligheden.